Fosfolipider i naturen

Fosfolipider findes naturligt i mange fødevarer, blandt andet i æggeblomme, soja og solsikker. Hos Natural Liposomes anvender vi solsikkelecithin som kilde til fosfolipider, fordi det både er plantebaseret og af høj kvalitet. Lecithinet udvindes fra solsikker (Helianthus annuus) og er en naturlig og bæredygtig ingrediens. Fosfolipiderne i lecithinet er helt afgørende for at skabe den dobbelte membran, som danner selve liposomerne.

Læs mere på vores hjemmeside under afsnittet Hvad er liposomerhttps://naturalliposomes.dk/hvad-er-liposomer/

Fosfolipidernes rolle i kroppen

Fosfolipider er ikke kun vigtige i naturen – de spiller også en central rolle i menneskekroppen. Alle cellemembraner i kroppen er opbygget af fosfolipider, som regulerer, hvad der kan passere ind og ud af cellen. Denne unikke egenskab gør, at fosfolipider giver liposomer deres biokompatibilitet. Når vi anvender fosfolipider til at danne liposomer, efterligner vi en naturlig proces, som kroppen i forvejen er designet til at bruge.

Forskellen på fosfolipider og andre fedtstoffer

Fosfolipider adskiller sig fra andre fedtstoffer, såsom triglycerider, ved deres særlige struktur. De har en hydrofil (vandelskende) “hoveddel” og en hydrofob (vandafvisende) “haledel”. Denne opbygning gør, at fosfolipider spontant kan danne dobbeltlag i vand. Almindelige fedtstoffer kan ikke danne sådanne strukturer. Det er netop denne egenskab, der gør fosfolipider uundværlige til liposomer – små kapsler, som kan beskytte og transportere næringsstoffer.

Vores liposomale teknologi

Vores liposomale kosttilskud er fremstillet af højt renset solsikkelecithin. Solsikkelecithin fungerer som bærer og danner den liposomale membran, der omslutter de aktive næringsstoffer. Lecithinet er fri for almindelige allergener og giver dermed øget tilgængelighed for flere forbrugere.

Solsikkelecithin har samtidig et højt naturligt indhold af det bioaktive fosfolipid fosfatidylcholin, som findes i større mængder end i mange andre lecithinkilder. Fosfatidylcholin optages let i kroppen og bidrager til, at næringsstoffet kan udnyttes effektivt. De høje mængder af fosfatidylcholin medfører, at liposomerne bliver mindre, mere stabile og mere ensartede i formen – hvilket sikrer en bedre absorption og længere holdbarhed af produktet.